Fremgangsmåde:
Pisk fire æg. Tilsæt creme fraiche, hakket persille, muskatnød, salt, peber og revet ost. Pisk æggemassen sammen.
Smør et ildfast fad med smør og drys med rasp. Raspen skal sidde fast i smørret. Skær de kogte kartofler og blomkål i mundrette stykker. Snit forårsløget fint. Læg halvdelen af de kogte kartofler i bunden. Læg derefter blomkål, forårsløg og til sidst resten af kartoflerne.
Hæld æggemassen over og drys toppen med rasp. Læg et par smørklatter på toppen.
Bag ved 200 grader i cirka 40 minutter til æggemassen er stiv og server med for eksempel grøn salat.