Fremgangsmåde
Fjern kerner og skræl fra græskaret og skær 400 gram græskarkød i mundrette tern. Vask eller skræl kartoflerne og skær dem i mundrette stykker. Put det hele i en pose og tilsæt lidt olivenolie, salt og peber. Vend det sammen i posen, så olien og krydderierne fordeles. Fordel græskar og kartofler på en bageplade og bag i cirka 25 minutter ved 200 grader varmluft.
Imens laves dressingen. Hak rødløget fint og bland creme fraiche, mayonnaise, sennep, limesaft, sukker, salt, peber og rødløget i en stor skål.
Når kartoffel og græskar er kølet helt af, vendes det forsigtigt i dressingen. Lad med fordel kartoffel-græskarsalaten trække mindst en time i køleskabet og pynt med frisk, hakket timian eller rosmarin inden servering.