Fremgangsmåde:
Vask kartoflerne og kog dem 10-14 minutter i saltet vand. De skal ikke være helt gennemkogte, men stadig have bid. Hvis kartoflernes skind ikke er så pænt, er det bedst at skrælle kartoflerne inden kogning.
Skær baconen i grove tern og svits et par minutter. Skær løgene i ringe og hak to fed hvidløg fint. De to slags løg kommes på panden og steges bløde. Tilsæt derefter hvidvin og lad det koge ind.
Gnid et stort ovnfast fad med det sidste fed hvidløg og derefter smør.
Skær osten i skiver.
Skær kartoflerne i skiver på cirka en cm, og læg først et lag kartofler i fadet, derefter et lag med bacon/løg-blandingen, klatter af creme fraiche og ost. Riv muskatnød over og tilføj friskkværnet peber og havsalt. Lig derefter endnu et lag kartofler over og gentag lag for lag indtil ingredienserne er brugt. Det sidste lag skal være kartoffel toppet med ost.
Bag retten i 20-25 minutter til osten er smeltet.
Server dampende varm med frisk grøn salat og groft flute.