Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Smør et tærtefad med olie eller smør og fordel de kogte kartofler i fadet. Med et tykbundet glas knuses kartoflerne ned i fadet og fordeles som en jævn bund. Tryk gerne kartoflerne lidt op ad siderne også. Krydr med lidt salt og peber og forbag tærtebunden i 20 minutter.
Imens laves fyldet. Slå æggene ud i en skål og pisk sammen med salt og peber. Steg baconen sprød på en pande. Hak hvidløget fint og skær løget og porrer i skiver og svits det på en pande til løg og porrer er bløde.
Fordel først grøntsagerne i den forbagte tærtebund og top med den sprøde bacon. Til sidst fordeles æggemassen over tærten og den bages i 35-40 minutter. Når æggemassen er stivnet, er tærten færdig.
Server med grøn salat og flute – og hvis der er rester, er tærten også god kold til madpakken dagen efter.
Se i videoen, hvordan du gør.