< Tilbage

Standmateriale klar til brug08-03-2021 - 09:26

Nu kan Danske Kartoflers medlemmer låne en samlet pakke med standmateriale til detagelse i messer, åbent hus og andre arrangementer.

Af Anya Engelbrecht

 

Til Danske Kartoflers generalforsamling og faglig dag 2019 kom der et forslag om produktion af standmateriale til foreningens medlemmer. Den idé er blevet til virkelighed, og materialet er klar til brug, når der igen bliver afholdt arrangementer.

Det er håbet, at det vil blive nemmere som avler at deltage i dyrskuer, åbent hus, messer og lignende, når man gratis kan låne en samlet pakke med standmateriale.

 

I en pakke med standmateriale får du:

  • Bagvæg bestående af tre roll-ups 
  • Lille roll-up med information om kartoflens klimaaftryk
  • 500 stk. postkort med information om kartoflens klimaaftryk
  • 500 stk. foldere med kartoffelopskrifter
  • Papirsposer til uddeling af kartofler
  • Guide til opstilling af stand 
  • Forslag til aktiviteter, man kan have på standen

 

Hvis du vil låne en pakke med standmateriale, kan du kontakte Danske Kartoflers sekretariat. Umiddelbart efter brug skal materialet sendes tilbage til sekretariatet.

Hvis du hellere vil købe dit eget sæt standmateriale, er der også mulighed for det.

Ovenstående pakke koster 5.000 kroner plus moms og kan bestilles hos Anya Engelbrecht, ae@pressebureauet.dk, eller Danske Kartoflers sekretariat.

< Tilbage