Af Helge Lynggaard

Har kartoflen en fremtid, var spørgsmålet til Birthe Linddal, fremtidsforsker med speciale i fødevarer på Store Kartoffeldag i Vingsted.

Og det mener hun kartoflen har. Men den skal have hjælp til at komme på de danske middagsborde – specielt hos de yngre generationer.

- Forbruget af kartofler har været faldende, og en ny kostundersøgelse viser, at det er de ældre, der spiser flest kartofler. Til gengæld spiser de unge børnefamilier ikke ret mange kartofler, fortalte Birthe Linddal med henvisning til den nyeste kostundersøgelse.

- Og for jer som kartoffelavlere er det vigtigt, der er er nogle, der vil købe jeres kartofler. Jeg ved ikke noget om landbrug og heller ikke noget om kartoffelavl, men jeg ved en masse om forbrugerne og jeg kan derfor fortælle jer noget om den verden, I skal afsætte jeres kartofler i, sagde Birthe Linddal.

- Jeg har ikke en krystalkugle jeg kan kigge ind i, men når man skal forholde sig til fremtiden er det fordi man har mulighed for at påvirke den, fortsatte fremtidsforskeren.

Den moderne kvinde har ikke tid

- Når spisekartoflerne er udfordret, kan vi måske finde svaret i tidsånden, som Birthe Linddal udtrykte det.

- En af de væsentligste ting, der har udfordret kartoflerne, er den moderne kvinde. For hvis en kvinde skal have succes, er der rigtig meget hun skal nå. Hun skal være på arbejdsmarkedet, og skal hun have rigtig succes. er det måske ikke engang nok med 37 timers arbejdsuge. Hun skal have tid til at mødes med veninderne, hun skal til fitness, hente børn og bage speltboller. Altså bliver der ikke tid til at stå og skrælle kartofler i en halv time som hendes mormor gjorde.

- Så tiden er en af forklaringerne, for der er så meget vi gerne vil nå, sagde Birthe Linddal.

Og der er samtidig kommet så mange alternativer til kartoflerne. Derfor vælger mange at springe madlavningen over og købe færdige retter eller vælger lette alternativer som ris og pasta.

- Det er almindeligt, at børnefamilier køber take-away to-fem gange om måneden. I byerne er tallet endnu højere. Det betyder, at op mod hvert syvende aftensmåltid er købt færdig.

Birthe Linddal fortalte, at tiden også en af de megatrends, som fremtidsforskere arbejder med.

- Megatrends er alle de forhold, der er med til at ændre den verden, vi skal agere i. En anden vigtig megatrends for fødevaresektoren er sundhed. Mange synes, det er et problem, at der er et stort indhold af kulhydrater i kartofler, og der er ingen tvivl  om, at det har været med til at sætte kartoflen i et dårligt lys, når nogle går ud og fraråder at spise kartofler.

- Det kræver et stort kommunikationsarbejde at få løftet kartoflen og fortalt, hvor sund den egentlig er. Der er masser af muligheder for kartoflerne. Jeg tror på, at kartoflen vil vende tilbage til de danske middagsborde. Det bliver ikke som kogte kartofler men på mange andre spændende måder. Kartoflen er kommet til at fremstå som det traditionelle, mens det er noget andet, der er blevet moderne og her er kartoflerne ikke fulgt med.

- Spørgsmålet er, om man kan give kartoflerne mere værdi, så man også som avler kan få mere for kartoflerne. Men det kræver, at kartoflen bliver  positioneret lige som rødbeder er blevet på det seneste. Måske skal I få fat på en halv million kroner og få en kendt kok til at lave en kogebog, hvor der vises, hvordan de små knolde ude fra marken kan blive til de mange spændende retter, som både er sunde og ernæringsmæssigt gode, foreslog Birthe Linddal.