Er du klar på kartoffelsalat med et lækkert efterårs-twist? Så skal du uden tvivl prøve denne skønne opskrift på kartoffelsalat med græskar.
Ingredienser:
Tilbehør til 2-3 personer
400 gram små kartofler
400 gram græskar, f.eks Crown Prince
1 tsk frisk rosmarin eller timian
4 spsk creme fraiche
1 spsk mayonnaise
1 tsk dijon sennep
Saft fra ½ lime
1 lille rødløg
1 nip sukker
Lidt olivenolie
Salt og peber
Evt. frisk timian eller rosmarin
Sådan gør du:
Fjern kerner og skræl fra græskaret og skær 400 gram græskarkød i mundrette tern. Vask eller skræl kartoflerne og skær dem i mundrette stykker. Put det hele i en pose og tilsæt lidt olivenolie, salt og peber. Vend det sammen i posen, så olien og krydderierne fordeles.
Fordel græskar og kartofler på en bageplade og bag i cirka 25 minutter ved 200 grader varmluft.
Imens laves dressingen. Hak rødløget fint og bland creme fraiche, mayonnaise, sennep, limesaft, sukker, salt, peber og rødløget i en stor skål.
Når kartoffel og græskar er kølet helt af, vendes det forsigtigt i dressingen. Lad med fordel kartoffel-græskarsalaten trække mindst en time i køleskabet og pynt med frisk, hakket timian eller rosmarin inden servering.
Se i videoen, hvordan du gør: