< Tilbage

Video: Jordprøvetagning for cystenematoder17-04-2019 - 16:45

KMC og Seges tager jordprøver til undersøgelse for kartoffelcystenematoder

Se test af den nye prøveudtager. Foto: Helge Lynggaard.

Mens lærken slår sine triller og solen skinner ned over marken hos Kristian Møller Sørensen, Bording, er en stor John Deere traktor på vej hen til marken med et meget lille redskab spændt bagpå.

 

– Redskabet skal bruges til at tage jordprøver, så vi kan teste, om der er kartoffelcystenematoder i marken. Sammen med KMC har Seges søgt Kartoffelafgiftsfonden om støtte til et projekt, hvor vi vil demonstrere effekten af jordprøvetagning og test for cystenematoder, fortæller landskonsulent Lars Bødker.

 

Han ser samtidig frem til at få det lille redskab til jordprøvetagning testet. Se video her

 

– Redskabet kommer fra Frankrig, hvor kartoffelavler Carl Heiselberg har fundet det og fået to eksemplarer bragt til Danmark. Det ene kører han selv med, mens Seges og KMC nu har fået mulighed for at køre med det andet eksemplar, så vi kan se, om det kan være afløseren til at tage manuelle jordprøver, som er meget arbejdskrævende, siger Lars Bødker.

 

Den lille jordprøvetager er her spændt på en stor traktor, men det behøver den slet ikke.

 

– Den kan sættes bag et hvilket som helst køretøj – lige fra en ATV til en Opel Kadett, som Lars Bødker udtrykker det

med et glimt i øjet.

 

Se video fra jordprøvetagningen her. Artiklen fortsætter under videoen.

 

 

 

Klar til afgang

Efter lidt justering i trækbommen er jordprøvetageren klar til afgang. Den er forsynet med et hjul med et par skeer, som

kaster en lille smule jord op i en bakke, hver gang hjulet roterer en omgang.

 

– Det rigtig smarte ved at bruge en traktor med påmonteret gps er, at man kan se på et markkort, hvor der er taget

jordprøver. Når man udtager en jordprøve forud for næste kartoffelafgrøde, kan man anvende den samme kørelinje

og derved se, om der er sket en ændring i populationen af cystenematoder, forklarer Lars Bødker.

 

Efter en tur ned over den langstrakte mark og tilbage bliver bakken med prøvemateriale tømt over i en pose, som skal

sendes til laboratorium til nærmere undersøgelse.

 

– Der udtages en jordprøve per tre-fem hektar afhængig af ensartetheden i marken. Hvis der er marker som er lagt

sammen eller gamle kulepladser kan det være en idé at opdele marken i delmarkermed ensartet historie, siger Lars Bødker.

 

Efter endnu en omgang på marken kører traktor og prøvetager i en anden mark. Men forinden går turen lige hjem omkring vaskepladsen, for at rengøre maskinen, så specielt skuffen og hjulet med skeerne ikke indeholder jord og eventuelt cyster fra foregående mark. Samme princip gælder hvis flere avlere eventuelt går sammen om et sådan redskab, så bør den rengøres og desinficeres mellem hver avler.

 

Aldrig tidligere testet

Kartoffelavler Kristian Møller Sørensen har aldrig tidligere fået testet for kartoffelcystenematoder.

– Jeg venter spændt på at få resultatet af prøverne tilbage. Jeg tænker, at jeg ikke har cystenematoder, men det vil prøverne så vise. Markerne vi har testet har altid haft et sædskifte med to eller tre år fri mellem kartofler, men vi har kørt med sorter, som ikke har en bred resistens. Nu har vi efterhånden kørt med kartofler i 20 år i nogle af vores marker, så for at have en idé om, hvor vi er henne, tager vi nu jordprøver. Hvis der findes cystenematoder, kræver det planlægning, så

vi kan få noget opformeringsmateriale,som har en bred resistens, så vi hele tiden kan holde cystenematoderne nede på et absolut minimum, siger Kristian Møller Sørensen.

 

Fabrikkerne er afhængige

af forsyningssikkerhed

KMC er med i projektet med jordprøver for at se, om problemet med cystenematoder er lige så stort under danske dyrkningsforhold, som der er set eksempler på i udlandet.

 

Det forklarer konsulent Kristian Elkjær, KMC.

 

– Vores fabrikker i Toftlund, Brande og Karup er afhængige af at have en stor forsyningssikkerhed af kartofler, og udbredelsen af cystenematoder kan påvirke leverancerne af kartofler til vores fabrikker. I sidste ende har det også

stor økonomisk betydning både for vores stivelsefabrikker men mest af alt for den enkelte avler, hvis der er mange cystenematoder på arealerne. Derfor er vi rigtig spændte på resultaterne af denne undersøgelse, og vi håber, at det kan medvirke til at bringe mere åbenhed omkring anvendelsen af jordprøver til undersøgelse af cystenematoder, så vi kan få lagt en ordentlig strategi i forbindelse med bekæmpelse og forebyggelse.

 

Artikel fra Magasinet Danske Kartolfer, maj-udgaven 2019.

< Tilbage