<

Video: Kartoffel-græskarsalat28-10-2021 - 15:45

Er du klar på kartoffelsalat med et lækkert efterårs-twist? Så skal du uden tvivl prøve denne skønne opskrift på kartoffelsalat med græskar.

Ingredienser:

Tilbehør til 2-3 personer

 

400 gram små kartofler

400 gram græskar, f.eks Crown Prince

1 tsk frisk rosmarin eller timian

4 spsk creme fraiche

1 spsk mayonnaise

1 tsk dijon sennep

Saft fra ½ lime

1 lille rødløg

1 nip sukker

Lidt olivenolie

Salt og peber

Evt. frisk timian eller rosmarin

 

Sådan gør du:

 

Fjern kerner og skræl fra græskaret og skær 400 gram græskarkød i mundrette tern. Vask eller skræl kartoflerne og skær dem i mundrette stykker. Put det hele i en pose og tilsæt lidt olivenolie, salt og peber. Vend det sammen i posen, så olien og krydderierne fordeles.

Fordel græskar og kartofler på en bageplade og bag i cirka 25 minutter ved 200 grader varmluft.

 

Imens laves dressingen. Hak rødløget fint og bland creme fraiche, mayonnaise, sennep, limesaft, sukker, salt, peber og rødløget i en stor skål.

Når kartoffel og græskar er kølet helt af, vendes det forsigtigt i dressingen. Lad med fordel kartoffel-græskarsalaten trække mindst en time i køleskabet og pynt med frisk, hakket timian eller rosmarin inden servering.

 

Se i videoen, hvordan du gør:

 

 

<