<

Video: Hurtigt kartoffelfad med forårsløg09-09-2021 - 12:59

En rest kogte kartofler kan bruges til mange ting. Eksempelvis dette nemme kartoffelfad med ost og forårsløg. Se i videoen nederst, hvordan du gør. 

Ingredienser:

 

Cirka 800 gram kogte kartofler

5 forårsløg

250 gram creme fraiche

100 gram revet ost

2 tsk paprika

Salt og peber

Lidt smør

 

Fremgangmåde:

 

Smør et ildfast fad med smørret. Skær de kogte kartofler i tern og læg dem i fadet. Snit forårsløgene og hæld dem over kartoflerne. Husk at gemme lidt forårsløg til pynt. 

I en skål blandes creme fraiche, paprika, salt og peber og halvdelen af osten. Hæld oste-blandingen over kartoflerne og vend det hele sammen. 

Top med sidste halvdel af osten inden du bager det hele ved 200 grader almindelig ovn i cirka 25 minutter. 

Pynt med forårsløg inden servering. 

 

Se i videoen, hvordan du gør:

 

<