<

Video: Kartoffelsuppe med porre og jordskokker15-10-2020 - 13:06

Kartoffelsuppe er en skøn klassiker. Prøv denne lækre version med porrer og jordskokker.

Ingredienser


(til cirka 4 personer)

 

Et kilo kartofler

1 stor porre eller 2 små

1 løg

300 gram jordskokker

1 grøntsagsbouillon

1/4 liter madfløde

1 liter vand

Et lille bundt timian eller rosmarin

Salt og peber

Olie til stegning

 

Fremgangsmåde

 

Hak løg og porre og svits det i lidt olie i en stor gryde. Skræl og hak kartofler og jordskokker og put det i gryden. Hæld en liter vand over og tilsæt bouillon og 1 tsk salt. Bind bomuldssnor om bundet med krydderurter og put det i gryden. Lad det hele koge i 15-20 minutter til grønsagerne er møre. Sluk gryden og fjern bundtet med krydderurter. Med en stavblender blendes suppen direkte i gryden til den er jævn og glat. Tilsæt fløden og kog suppen op imens du rører rundt. Smag til med salt og peber og server f.eks med ristet bacon og grovflute.

 

Se hvordan du gør i videoen herunder:

<