<

Video: Chokoladekage med kartoffel og ganache30-09-2020 - 12:55

Kartoflen i denne chokoladekage er med til at give en skøn og svampet konsistens. Den perfekte dessertkage - især med is og friske bær til. 

Ingredienser:

 

Til kagen:

250 gram hvedemel

3 spsk kakaopulver

1 tsk bagepulver

1 tsk vaniljesukker

250 gram smør

450 gram sukker

2 æg

150 gram kogt kartoffel

2,5 dl letmælk

 

Til ganache:

100 gram mørk chokolade

50 gram smør

 

Fremgangsmåde:

I en skål blandes mel, kakaopulver, bagepulver og vaniljesukker. Smelt smørret i en gryde, og lad det køle af. Pisk det smeltede smør med sukkeret til en luftig masse. Tilsæt to æg og letmælk. Mos kartoflerne og pisk i.

Vend melblandingen i med en dejskraber lidt af gangen. 

For et ovnfast fad med bagepapir og fordel dejen heri.

Bag kagen i almindelig ovn ved 180 grader i cirka 40 minutter. 

Imens laves ganachen. Smelt chokolade og smør i en gryde ved lav varme under omrøring.

Når kagen er kølet af, fordeles ganachen på toppen. 

 

Server f.eks med vaniljeis og friske bær

 

Se hvordan du gør i videoen herunder: 

<