<

Opbevar kartoflerne rigtigt15-01-2020 - 13:34

Skal kartoflerne i køleskabet? Kan de blive i emballagen? Og kan kartofler tåle lys? Få svar på, hvordan du bedst muligt opbevarer og håndterer dine kartofler.

Mørkt og køligt

Det er bedst at opbevare kartofler mørkt og køligt. Under 12 grader er det mest optimale for at sikre længst mulig holdbarhed og forhindre kartoflerne i at spire.  

 

Åben posen

Kartofler bør ikke opbevares i lukket plastik-emballage i flere dage. Åben i stedet posen eller hæld dem ud i en spand eller kasse. Ellers kan kondens og fugt i posen få kartoflerne til at rådne. 

 

Hvornår skal kartoflerne smides ud?

Hvis kartoflerne får lys, er der risiko for, at de bliver grønne.

Er dine kartofler blevet grønne, skal du smide dem ud. Så har de nemlig udviklet glycoalkaloider, der er giftigt i større mængder. 

 

Vidste du at: 

  • Kogte kartofler holder sig længst i køleskabet
  • Du kan sagtens koge rigeligt med kartofler – de er nemlig også gode dagen efter
  • Kartofler er en af de mest klimavenlige fødevarer, du kan spise
  • Hvis du koger kartoflerne med skræl, bevarer du flest muligt at de gode næringsstoffer i kartoflen

Spis kartofler med god samvittighed

 Kartofler er nemlig:

  • En vigtig kilde til vitaminer og mineraler
  • Mættende
  • Kaloriefattige
  • Glutenfrie
  • Klimavenlige
  • Rige på antioxidanter
  • Rige på kostfibre
  • - og så smager de godt!
<